Mord på skytte

7. juni 1916 blev skytte H. L. Hansen på Engestofte myrdet af Vilhelm Been, som var en af Lollands mest berygtede krybskytter.

Skytte H. L. Hansen

Skytte Hansen blev født i 1883 i Hammelstrup i Everdrup sogn. Omkring 1911 – 1912 tiltrådte han stillingen som Skovfoged og Skytte på Engestofte. 

Den 17. juni 1916 blev han transporteret med jernbanen til Tappernøje station, og derfra til Everdrup Kirkegård, hvor han blev begravet under stor deltagelse af bl.a. kollegaer fra andre godser, både fra Lolland og Sjælland. På mordstedet står en sten til minde om skytte H. L. Hansen. Den kan ses på Røgbøllevej.

Mordet

Hen på aftenen 7. juni 1916 kom en jumbe kørende forbi Søholt i retning af Røgbølle Sø. Skovrider Hansen på Søholt bemærkede køretøjet, og han var fuldt ud klar over, hvem de to mænd i køretøjet var. Den ene var jumbens ejer, en handelsmand fra Hillested, Grønborg. Han havde et dårligt omdømme og var nyligt straffet for tyveri. Men det var mere den anden mand i jumben, der vakte hans interesse. Det var nemlig Vilhelm Been. Skovrider Hansen gjorde sig nok sine tanker o, og angiveligt er tanken om krybskytteri faldet ham ind. Han begav sig tilbage mod Søholt og ringede til skytte Ludvig Hansen på Engestofte. Han anbefalede ham at holde øje med jumben, der nok var på vej mod hans område.

Skytte Hansen tog sin cykel og kørte af vejen mod Søholt for at holde øje med jumben. Han nåede dog til Søholt uden resultat, og efter en kort samtale med skovrider Hansen vendte han cyklen og kørte tilbage mod Engestofte. Ud for Frederikshuset traf han en god bekendt, smedesvend Ejnar Christensen. Han stod af cyklen og spurte Ejner Christensen, om han havde set jumben. Mens de talte, så de den komme kørende vestfra. Skytte Hansen gik bag huset, for at krybskytterne ikke skulle se ham, og jumben kørte forbi.

Da de to mænd i jumben var ude af syne, cyklede Ejner og Ludvig sammen mod Søholt for at se, om krybskytterne havde nedlagt noget vildt, idet de mente at have hørt et skud. De fandt dog ikke noget usædvanligt, og de cyklede derefter samme vej tilbage, hvor de kom fra. Ved søen, hvor vejen går ind i den vej, der nu hedder Røgbøllevej, gættede de på, at jumben nok var kørt til venstre mod Engestofte. Men da Ejner Christensen havde et ærinde i Godsted, bad skytten ham se efter, om jumben skulle være kørt den vej. Selv cyklede han mod Engestofte.

Da Ejner Christensen var færdig med sit ærinde i Godsted, cyklede han mod søen. Da han næsten var nået derhen, fik han igen øje på jumben. Men denne gang så han kun en mand i den. Lidt længere fremme, ca. 200 alen før det sted, hvor roesporet dengang gik over vejen, så han i tusmørket skytte Hansen i skænderi med en mand. Han hørte gentagne gange skytten sige: Du skal lade være – du skal lade være! Da han kom tættere på, så han til sin forfærdelse, at Been havde rettet bøssen mod kinden på skytten. Der lød et knald, og skytten faldt øjeblikkeligt til jorden.
Rædselsslagen sprang Ejnar Christensen af cyklen, men i det samme vendte Been sig mod ham og råbte: "Kommer der flere, får de samme omgang!" Derefter løb han bort. Ejnar Christensen skyndte sig hen til skytten, der lå på jorden. Skuddet havde ramt ham i struben og bortskudt et stykke af hagen. Ludvig Hansen var død på stedet. 

Ejner Christensen besluttede sig for at opsøge skytte Hansens overordnede. Han tog sin cykel og kørte mod Engestofte, hvor han fik underrettet Skovridder Kann. De kørte tilbage til stedet i Kanns bil og fik skytten transporteret til Maribo sygehus, hvor man konstaterede, at han forlængst var død.

Vilhelm Been arresteret og dømt

Nysted birketingsdom blev afsagt den 7. september 1916. Dommen lød i korte træk: Arrestantens forklaring over for statspolitiet og i det første forhør i Nysted om, at han har skudt skytten med vilje, er i den grad bestyrket ved samtlige sagens omstændigheder, at der ikke vil kunne tages hensyn til hans senere forklaringer om, at skyttens død skyldes et vådeskud. Arrestens forklaring om, at skytten førte flere slag mod ham, før skuddet faldt, er ikke bestyrket ved det i sagen oplyste, tværtimod…

En formildende omstændighed var, at mordet var sket på alfarvej. Derfor fik han lovens mildeste straf: 8 års tugthus. Anklagemyndigheden ankede øjeblikkelig til Overretten. Her var man enig med birketingets præmisser. Man forhøjede dog straffen til 10 års tugthus. Dommen blev dog anket til Højesteret, hvor man var enige med de første retsinstanser. Her forhøjede man straffen endnu engang. Den endelig dom for mordet på skytten, kom til at lyde på 12 års tugthus.  

Vilhelm Been

Vilhelm Beens rigtige navn var Laurits Vilhelm Larsen. Han blev født 13. oktober i 1867 i Kistofte ved Slemminge, en lille flække på Lolland. Begge hans forældre var respektable arbejderfolk, der så vidt vides ikke har gjort et menneske fortræd. Men med Vilhelm Been var det noget ganske andet. Han havde nemlig fribytterblod i sine årer. Allerede som ganske ung drev han rundt i skovene, og her opstod drømmen om at blive herre over skoven og dens dyr. På grund af hans frie opvækst menes det siden hen at have taget magten fra ham, og gjort ham til en ustyrlig krabat, hvis ærgerrighed i sidste ende medførte, at han gjorde alt for at frigøre sig fra sine forældre og andres myndighed. Efter hans konfirmation var han forskellige steder, mens han trivedes bedst med bøssen ved sin hånd og med at passe sit eget. Efter sin soldatertid vagabonderede Been en del rundt på både Lolland og Falster, hvor han samlede sig lidt af et synderegister, blandt andet ved tyveri, vold og bedrageri.

I 1850 og til omkring 1890´erne herskede der en hvis lovløshed i et område ved Christianssæde, der benævnes Stibanken. Den lille flække beskrives i en avisartikel fra midten af forrige århundrede, som » et sted, som ligger langt fra lov og ret.« Folket havde her et ganske andet syn på »mit og dit«, end andre steder. Det var her Been følte sig på hjemlig grund, og han gjorde alt for at tage arven op efter forrige tiders lovbrydere. I disse områder hjemsøgte han skovene, men flyttede dog bort igen på grund af øvrighedens interesse for hans virke. Siden skiftede han ofte bopæl.

Hvad blev der af Been?

Oplysningerne om Beens liv efter mordet er ganske sparsomme. Han blev formodentlig løsladt omkring 1924/25 efter at have udstået to tredjedele af sin straf. Han cyklede rundt en tid for at sælge lervarer i landsbyerne omkring Maribo, og han hjalp i en periode til som hotelkarl på Centralhotellet. Han døde 30. april 1949 efter nogen tids sygdom, næsten 82 år gammel. På trods af alt, var han vellidt blandt folk i Maribo, som kendte ham.