Havørne

I 1996 vendte Havørnen for alvor tilbage til Danmark som fast ynglefugl, efter at have været fraværende i over 100 år. I den periode blev der gjort ganske få yngleforsøg, bl.a. ved Maribosøerne, uden at det førte til ynglesucces.

Havørnens udryddelse og tilbagevenden

I løbet af 1800-tallet blev Havørnen efterhånden helt udryddet som ynglefugl i Danmark. Datidens syn på rovfugle og andre såkaldte skadedyr var, at de skulle totaludryddes, og i løbet af de første årtier af det tyvende århundrede var det også lykkedes at skyde havørnen helt væk.

Havørnen forsøgte at yngle i Storskoven ved Søholt i 1979 og 1980. Det lykkedes imidlertid ikke, blandt andet fordi ophobningen af miljøgifte gjorde at æggene blev tyndskallede, så de derfor brød sammen under rugningen.

I tiden efter blev det mere og mere almindeligt, at især unge havørne brugte Maribosøerne som fourageringsområde. I takt med, at den holstenske bestand blev større og større, var det efterhånden ikke ualmindeligt at se kønsmodne havørne ved søerne. I 1995 byggede et par rede i storskoven. Men efter at hunnen tilsyneladende havde lagt æg og ruget et stykke tid, opgav parret pludselig yngleforsøget.

Havørnen tilbage som ynglefugl

I 1996 fik vi endelig havørnen tilbage som succesrig ynglefugl i Danmark. I Sønderjylland fik to havørnepar unger på vingerne. Ved Bankel Sø og ved Hostrup Sø. Det var en god indikation af, at tilvæksten kom fra det holstenske område. I 1996 var der stadig et par ved Maribosøerne, men de ynglede ikke.

Først i 1997 ynglede parret succesrigt og fik én unge på vingerne, efter at de havde bygget en ny rede i Bøgeskov nord for Hejrede Sø. Reden lå højt i en bøg, så den kunne ses på næsten 1,5 kilometers afstand fra Sølund mellem Slemminge og Godsted øst for Hejrede Sø. Her etablerede Storstrøms Amt i samarbejde med DOF et "ørnekig", hvor publikum kunne få konkret viden om havørnen og følge ørneungernes udvikling direkte i reden ved hjælp af nogle store opstillede teleskoper. Desværre ophørte muligheden efter ynglesæsonen 1999, da redetræet knækkede i decemberorkanen samme år.

Nye reder

Havørneparret byggede en ny rede tæt ved, hvor den gamle havde været, men uden mulighed for, at offentligheden kunne følge med i ørnenes daglige liv. I alle de efterfølgende år har havørnene med held ynglet samme sted. I 2003 fik parret for første gang tre unger på vingerne, ellers er det normalt med en eller to unger.

I efteråret og vinteren 2005-2006 byggede ørneparret en ny rede. Ørnene har dog stadig valgt at bygge i det samme skovområde og forholdsvis tæt på den gamle rede, så der er ikke ændret på adgangsreglerne til Bøgeskov. I ungeperioden kan man ofte se de gamle ørne i skovbrynet i østenden af Bøgeskov.

Offentlig adgang

Myndighederne har i samarbejde med lodsejeren etableret en delvis lukning af den offentlige adgang til skovområdet for at beskytte de ynglende ørne.

I 2017 etablerede et nyt ynglepar sig i skoven på halvøen Dornæs-Romsø, der næsten deler den store Søndersø i to store bassiner. Det lykkedes det nye par at få en unge på vingerne i deres første ynglesæson.