Ridning

Der kan rides på offentlig vej hele vejen rundt om Maribosøerne. Flere strækninger er svagt befærdede og går gennem stor natur og gammelt godslandskab. 

Information omkring ridning

Ridning på private strækninger kræver gyldigt ridetegn for området.

Der er mulighed for at parkere med hestetrailer flere steder.
 
Primitiv overnatning (shelters) findes blandt andet ved Naturskolen, hvor man kan tage heste med og lade dem græsse på de tilstødende folde. Der er 2 folde ved shelterne. Vælg den uden køer, hvis de er på græs. Du må ikke ride på stien ned til shelterne, men gerne over folden ned til shelterne. 

Ferierytter

Foreningen Ferierytter tilbyder en række spændende feriepakker for ryttere i og omkring Maribosøerne. Der er noget for enhver smag, hvad enten du vil leje en hest eller medbringer din egen, og lige meget om du ønsker primitiv overnatning eller ’all inclusive’. Foreningen tilbyder også rideferier mange andre steder på Lolland og Falster, herunder på flere herregårde og godser.