Lokale guider

De lokale guider, der er tilknyttet Naturpark Maribosøerne, er ikke alle uddannede naturvejledere, men formidler deres egne specielle interesseområder i naturparken.

​Oplev Naturpark Maribosøerne med lokale guider

Nogle af guiderne udbyder både bestilte arrangementer og offentlige oplevelser. Se kontaktoplysninger og evt. planlagte offentlige ture under den enkelte guide. Andre foretrækker den private tur aftalt mellem guide og gæst.

De lokale guider skal kontaktes direkte angående deres tilbud, og guiderne bestemmer selv, hvad de tager som betaling for turene.
Naturpark Maribosøerne garanterer guidernes faglighed og kendskab til de særlige hensyn, der gælder i naturparken.
Læs mere om den enkelte guide herunder.

Oversigt over lokale guider

Anne-Mette Agdal (Område: Lolland og Falster) 

Anne-Mette er Autoriseret turistfører og uddannet på RUC. Hun har mange års erfaring i at arrangere ture og fortælle historier både som turistfører og rejseleder.

Anne-Mette bor i nærheden af Maribo og nyder den storslåede natur og den spændende historie, som dette område byder på: ”At være guide i Naturpark Maribosøerne er et must for mig, og jeg betragter det som en ære at få lov!”

TEMA/SPECIALE: Med sin store erfaring i skræddersyede udflugter kan udgangspunktet for udflugten være mange – naturen, historien, kulturen, mad og drikke og det daglige liv på Lolland – vejr og vind, sommer og vinter.
KONTAKT: Tlf. 26 65 41 69
 
PLANLAGTE ARRANGEMENTER:
Anne-Mette arrangerer på bus- og cykelture, slentre- eller vandreture eller en kombination. Korte ture eller heldagsture. Ring for nærmere aftale.

Anne-Mette har sin egen hjemmeside, hvor du kan læse mere: www.agdaltours.dk

Fokus på kortere og længere guidede cykelture, såsom rundt Maribosøerne 20 km, Motionsslangen rundt gennem skovene omkring Nykøbing Falster på 12 og 15 km, Cykelblomstens 8 ruter: 7 ruter i Guldborgsund og 1 rute i Rostock. www.cykelblomsten.dk

Birgitt Bjerre er uddannet turistassistent/guide og rejseleder. Hun er ivrig cyklist og kender de fleste seværdigheder, som findes i vores smukke naturområde. Hun holder meget af naturoplevelser, som hun altid står på spring for at dele med andre.


Kontakt på tlf. nr. 40 46 37 50 eller email: birgittbjerre@gmail.com

Uffe er forhenværende naturskoleleder ved Maribo Naturskole og naturvejleder i Maribo/Lolland Kommune. Arbejder nu freelance med især guideopgaver på Lolland-Falster, med hovedvægt på natur- og kulturhistorie.

Har stort kendskab til den lokale natur og har i mange år været fast guide på turbåden Anemonen i Maribo Søndersø samt arrangeret mange ture til nogle af vore bedste naturlokaliteter på Lolland og Falster.

Kontakt for nærmere aftale: ubn@mail.tdcadsl.dk mobil: 23 23 68 21

Carsten Drejer har hele sit liv interesseret sig for naturen - især fugle. Det lokalhistoriske har også stor interesse. Han har et bijob for Naturstyrelsen med opsyn i Naturpark Maribosøerne.

Carsten bor i Maribo og færdes overalt i hele Naturpark Maribosøerne - både til lands og vands. De oplevelser, han har i naturparken, og den viden han har opbygget gennem årene, vil han gerne dele med andre.

Tema eller speciale

Gå-, cykel- og sejlture i naturparken. Formidling af fugle, dyr og planter samt det historiske omkring egnen, der grænser op til søerne bl.a. godsernes historie.

Maribosøernes turbåd, Anemonen har forskellige offentlige guidede ture, men Carsten kan tilbyde guide hvis man ønsker en specielt chartret tur.

Bådbestilling på Reservér Anemonen

Kontakt: Tlf. 30 96 24 72, mail: famdrejer@gmail.com

Planlagte aktiviteter

Ring for nærmere aftale.

Rita Forup, svampeguide.

Mit primære område er Falster, men tager også gerne på ture til Bogø. Møn eller Lolland. 

Jeg arrangerer ture for enkeltpersoner såvel som for grupper f.eks. voksengrupper, familier med børn og rene børnegrupper, Mine ture tilpasses deltagernes ønsker mht. fysisk formåen, begynderniveau eller for dem, der i forvejen har erfaring med at bestemme svampe.

I 2014 bestod jeg Svampeforeningens diplomprøve og har siden da, delt ud af min viden på en del svampeture. Svampe kan findes året rundt bortset fra perioder med sne og frost, dog er det sjovest sommer og efterår. 

Jeg har et samarbejde med Annette Greenfort der, som biolog har en bred naturfaglig viden. Vi deltager ofte i hinandens ture og har derudover en fælles hjemmeside:                                         
Kontakt på mobil 23676339 eller e-mail: rforup@gmail.com  

Jeg færdes dagligt i skovene på Lolland-Falster med fokus på svampe- og plantelivet samt den brede betydning i naturen. Jeg registrerer svampe til Danmarks Svampeatlas.

Jeg guider gerne med omdrejningspunkt i samme for mindre grupper og tilpasser turen så vidt muligt efter deltagernes ønsker. I 2021 har jeg deltaget som guide på et par svampeture i hhv. Søholt Storskov og i Korselitze Østerskov på Falster. 

Jeg er kandidat i Kommunikation og Biologi fra Roskilde Universitetscenter med naturfaglig formidling og botanisk økologi som specialer. Jeg er bosiddende syd for Naturpark Maribosøerne.

Kontakt på tlf. nr. 51 51 44 01 eller email: greenfort@dansk-infodesign.dk

Samarbejder med Rita Forup, som har diplom fra svampeforeningen, på svampeture. 
Vi er i fælleskab ved at åbne en hjemmeside www.svampeliv-lf.dk. 

Christoffer Høyer Rasmussen er spejder hos Maribo Spejderne med speciale i friluftsliv.
Han er naturparkguide, fordi at naturen er en del af ham. Christoffer har været spejder siden 2004 og hos Maribo Spejderne har han opbygget en kæmpe viden inden for friluftsliv.

TEMA/SPECIALE: Spændende ture og weekender i naturen. Elsker I at sove i det fri og lave mad over bål? Friluftsliv er alt fra at gå tur i skoven, til at sove i telt, shelter, hængekøje mm.
Christoffer kan med sin spejdererfaring klæde jer på som frilufts-eksperter. 
KONTAKT: Tlf. 20 78 97 40, mail: naturguidlolland@gmail.com
www.Facebook.com/iNaturenmedChristoffer
 
PLANLAGTE ARRANGEMENTER:
Christoffer tilbyder også fototure og løb i naturen samt andre fede aktiviteter.
Ring for nærmere aftale.