Sommerfugle

Maribosøerne er et fantastisk godt sted at studere dagsommerfugle. Der findes en artsrig bestand fra de helt almindelige til nogle af landets sjældneste arter.

To blåfugle på et grønt blad ved Sølsted Mose
Blåfugle ved Sølsted Mose

Sommerfugle

Dagsommerfuglene fascinerer med deres flotte farver og mønstre og så er det dyr som lader sig se, når man færdes i landskabet. Mange steder i Danmark er bestandene gået voldsomt tilbage, da sommerfuglene sætter store og specielle krav til levestederne. Larverne er ofte afhængige af helt specielle foderplanter og de voksne sommerfugle kræver ofte en rigt blomstrende urtevegetation, hvor de kan suge nektar.