NaturskolenNaturskolen er under ombygning fra 21. juni til 1. december 2021 og vil derfor ikke kunne lejes i denne periode - Det bliver flot, når vi åbner igen.
På kort sigt vil det muligvis kunne lade sig gøre med endagsophold og muligvis også med overnatning, men det ved vi først, når vi kommer mere i gang med byggeprocessen. Derfor kan vi desværre ikke garantere jeres ophold, hvis I bestiller i god tid. Naturskolens enestående beliggenhed lige ned til bredden af Maribo Søndersø åbner mange muligheder for spændende oplevelser i naturen. Med sine 8 ha. offentlige arealer, ejet af Lolland Kommune, er det et af de få steder i Naturparken, man kan komme helt tæt på søen. Overnatningsfaciliteterne gør det muligt for skoler eller andre grupper at opleve Naturpark Maribosøernes natur- og kulturhistorie mere intenst i et længere tidsrum. Hvem kan bruge skolen? Naturskolen kan benyttes af skoler til at flytte undervisningen direkte ud i naturen og udvide mulighederne for undervisning i biologi, natur- og miljøforhold. Stedet er velegnet til kortere eller længere lejrskoleophold, hvor klassen foruden det faglige indhold også kan styrke det sociale sammenhold. Målgruppen for undervisning på naturskolen er især børn i grundskoleforløbet, dernæst daginstitutioner, ungdomsuddannelser og området inden for voksenundervisning. Naturvejleder Naturpark Maribosøerne har en naturvejleder, som kan rådgive om naturaktiviteter på naturskolen og besøgsmål i naturparken. Naturskolen og dens arealer ejes af Lolland Kommune, som står for driften af bygninger og arealer og varetager ophold og undervisning. Adresse Naturskolen ved Maribo Søndersø (Sølund), Hestehavevej 8, Bursø, 4930 Maribo. c/o Kultur og Fritid, Jernbanegade 7, 4930 Maribo. Udlejning, priser og kalender. Forespørgsel om leje af Naturskolen. Se mere om Naturskolen. Find Naturskolen på Google Maps. |
Så er der gang i bålgryden på Naturskolen! Foto: Uffe Nielsen
Klasse på vej til Naturskolen ad naturstien. Foto: Uffe Nielsen
|