Hjem Friluftsguiden Om Naturparken Natur Besøg Naturparken Guidede ture Kultur Links English

Naturpark Maribosøernes Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag de sidste nyheder fra Naturpark Maribo Søerne

Indtast din e-mail for at modtage nyhedsbrevet.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:

E-mail:

Tilmeld

 

Frameld nyhedsbrev

Navn:

E-mail:

Afmeld


Nyheder

05-05-2013

Så kom foråret endelig. Nu vrimler det med sangfugle, nattergalen synger, rørdrummen pauker, fjordternen er ankommet fra afrika og de første gæslinger, har endelig set dagens lys.
Læs mere her

01-05-2013

Ved Naturskolen blev der sidst i april fundet en broget gråbuk, en sjælden bille. Gråbukken hører til den gruppe af biller der kaldes træbukke og hvis larver lever i træernes ved.
Læs mere her

18-03-2013

Se et ørnepar på rede live! Havørneparret ved Maribosøerne har indledt ynglesæsonen og ligger og ruger på reden. Som noget ganske enestående kan du nu, ikke ved Maribosøerne, men ved et andet dansk ynglepar, følge en havørn på rede live via webcam.
Læs mere her

18-02-2013

Igen i år deltog Naturpark Maribosøerne i DOF's landsdækkende arrangement "Ørnens Dag". Omkring 100 mennesker besøgte i løbet af søndagen d. 17. februar udkigsposten ved Søgårde og Naturskolen.
Læs mere her

12-01-2013

En totaloptælling af lille skallesluger i Naturparken gav d. 12. januar ikke mindre end 1.515 fugle. Den største flok lå samlet på Søndersø udfor rastepladsen mellem Engestofte og Skovby.
Læs mere her

22-10-2012

Invasion af sølvhejrer. Ikke mindre en seks sølvhejrer er set fouragerende samlet på østsiden af Dornæs. Igennem det meste af oktober er der set 1-2 sølvhejrer i området, men 6 i området slår alle rekorder.
Læs mere her

27-09-2012

Billeder fra Naturparkdagen
Læs mere her

15-08-2012

Naturpark Dag i Naturpark Maribosøerne. Søndag den 9. september vil der være arrangementer og aktiviteter hele vejen rundt om Maribosøerne. Hent hele programmet her.
Læs mere her

01-06-2012

Miljøministeriet har igen i år optalt skarvbestanden på Maribo Søndersø. Den landsdækkende tilbagegang i forhold til bestandens tidligere status er klar, skønt bestanden er vokset lidt i forhold til sidste år.
Læs mere her

10-05-2012

Mange af De Grønne Ture med naturvejleder i Lolland Kommune har længe kunnet ses på hjemmesiden. Nu er sejlplanen for Anemonen og Postbåden Vesta også udkommet.
Læs mere her

22-04-2012

Igen i år blev der midt i april måned samlet affald og skrald i og omkring Maribosøerne. Stor tak for indsatsen. Desværre er der ikke udsigt til, at de mange frivillige bliver arbejdsløse i de nærmeste år.
Læs mere her

28-03-2012

Kig op! Lige nu trækker tranerne nordpå til deres ynglelokaliteter i skandinavien. Mange mennesker har bemærket ret store flokke over Maribosøerne.
Læs mere her

07-03-2012

Naturpark Maribosøerne skal kunne opleves af alle. Derfor har Lolland og Guldborgsund Kommuner opgraderet nogle af rastepladserne med handicapvenlige faciliteter.
Læs mere her

24-02-2012

Hvor mange besøgende kommer egentlig rundt i Naturpark Maribosøerne, hvor mange besøger vore fugletårne og eksempelvis barokhaven ved Søholt. Det får vi nu et lille indblik i.
Læs mere her

20-01-2012

Så er der igen mulighed for at se den mærkelige dykkende spurvefugl vandstæren. Den fouragerer i det strømmende vand ved stigbordet mellem Nørresø og Hunse Å.
Læs mere her

12-12-2011

En af de faste trækgæster ved Maribosøerne er den store tornskade. Hvis vinteren er mild slår den sig ofte permanent ned og overvintrer hos os. Igen i år kan den ses i Naturparken.
Læs mere her

15-11-2011

Oktober, november og december er månederne hvor de trækkende gæs nordfra samles ved Maribosøerne. Hvis vinteren bliver mild vil mange også forsøge at overvintre. I år har der været særligt mange rastende bramgæs.
Læs mere her

16-09-2011

Det forekommer jo naturligt, at der ses hejrer i Hejrede Sø, men normalt er det den grå fiskehejre der er tale om. Imidlertid raster den helt hvide sølvhejre for tiden også ved søen. Meget tyder på at sølvhejren bliver mere og mere almindelig i Danmark.
Læs mere her

30-08-2011

Et af Danmarks mest spændende naturområder ligger midt på Lolland, og nu inviterer Naturpark Maribosøerne til lokal naturparkdag den 11. september, så mange flere kan få øjnene op for dets muligheder.
Læs mere her

25-08-2011

I månedsskiftet august - septemper kulminerer trækket af hvepsevåger igennem Danmark. Foruden vore egne ynglefugle passerer tusinder af denne særegne rovfugl fra Skandinavien gennem vort område.
Læs mere her

01-08-2011

August måned byder på en lang række guidede ture med Anemonen på Maribo Søndersø med landgang på Skelsnæs og Borgø. Desuden afholdes en af de årlige ture til det lukkede område Dornæs og Romsø.
Læs mere her

29-07-2011

Det ser ud til at ynglebestanden i Danmark af både fiskeørn og rød glente er i fremgang, omend det stadig er et yderst beskedent antal. Ved Maribosøerne yngler de ikke endnu, men de ses jævnligt sommeren igennem.
Læs mere her

14-06-2011

Havørneparret har igen i år haft ynglesucces. Der sidder igen to unger i havørnereden i Bøgeskov ved Hejrede Sø. Det er unge nr. 27 der er opfostret ved Maribosøerne siden starten i 1995
Læs mere her

06-06-2011

Skarver i tilbagegang. Igennem de senere år er skarvbestanden gået kraftigt tilbage i kolonien i Maribo Søndersø. Fra sit maksimum på langt over 2.000 ynglepar er bestanden nu nede på 770 par. Den samme tendens kan ses i næsten alle kolonier i Danmark.
Læs mere her

01-06-2011

I juni måned inviterer Naturpark Maribosøerne på flere forskellige ture og arrangementer. Der er De Vilde Blomsters Dag i Norden, ørnekig ved Hejrede Sø og mulighed for at høre om vildtforvaltningen og fasanopdrættet på Engestofte-Søholt.
Læs mere her

25-05-2011

Søndag den 11. september 2011 arrangerer Naturpark Maribosøerne en lokal naturparkdag på den landsdækkende Naturens Dag. Lolland og Guldborgsunds to borgmestre opfordrer virksomheder, organisationer, foreninger mv. til at bidrage med aktiviteter den pågældende dag.
Læs mere her

11-05-2011

Den 28. maj på Turismens Dag kan man i Naturpark Maribosøerne bl.a. komme på Nattergaletur med Anemonen, få en rundvisning i Barokhaven på Søholt og besøge Frilandsmuseet i Maribo.
Læs mere her

03-05-2011

I løbet af maj måned byder Naturpark Maribosøerne på flere forskellige ture og arrangementer. Der er bl.a. mulighed for at besøge Dornæs og Romsø og komme med på årets første guidede fugletur med Anemonen.
Læs mere her

02-05-2011

Den 20. april gennemførte Engestofte-Søholt i samarbejde med Bindernæs Efterskole en stor indsamling af affald langs vejene i Naturpark Maribosøerne og d. 3. april havde DN i Maribo og Fuglse Beboerforening affaldsindsamling i Naturparken.
Læs mere her

01-05-2011

Nu er det tid for dværgmåger og sortterner. Hvert år omkring månedsskiftet april-maj besøges Naturpark Maribosøerne af et stort antal trækfugle. Blandt dem er de elegante dværgmåger og sortterner.
Læs mere her

27-04-2011

Bliver Maribosøerne invaderet af nilgæs? Der er nu set en nilgås ved Søholt i Maribo Søndersø. I Danmark betragtes nilgåsen som en invasiv art og Naturstyrelsen opfordrer til, at den bekæmpes i den danske natur.
Læs mere her

15-04-2011

Traditionen tro arrangerer Naturpark Maribosøerne en rundtur i Søholtskovene 2. påskedag for at opleve foråret. Vi besøger først den nyrenoverede barokhave og hører om havens og Søholts historie.
Læs mere her

30-03-2011

Tag med på tur i april måned. Naturpark Maribosøerne arrangerer en cykeltur til Grimstrup Slot og Eriksvolde d. 10. april og desuden kan man komme med på den traditionelle tur i Søholt Storskov 2. påskedag.
Læs mere her

28-03-2011

Et af de allerførste forårstegn i Naturparkens skove er de blomstrende buske af pebertræet. De talrige nektarholdige blomster er samtidig en velkommen fødekilde for de første insekter, der går af vinterdvalen.
Læs mere her

21-03-2011

I de seneste uger har grågæssene stået utålmodigt og ventet på at indlede ynglesæsonen. Nu har isen forladt søer og moser og grågæssenes familieliv er for alvor gået i gang.
Læs mere her

27-02-2011

Ørnens dag ved Maribosøerne blev afholdt d. 20. februar. Mange mennesker benyttede sig af tilbuddet og mødte op på et af de tre formidlingssteder der kunne besøges. Minimum syv forskellige havørne blev observeret på dagen.
Læs mere her

16-01-2011

Naturparken har haft "kongeligt" besøg i weekenden 14.-15. januar da en flot ung kongeørn rastede ved Maribosøerne. Muligvis er ørnen stadig i området, så den kan opleves blandt de mere almindelige havørne der holder til ved søerne.
Læs mere her

17-12-2010

Mange dage med frost gør nu, at alle søerne er frosset til. De fleste af vandfuglene er trukket ud til kysterne eller på havet og havørnene jager i Smålandsfarvandet.
Læs mere her

25-11-2010

Helt usædvanligt kan der for tiden ses ikke mindre end tre sølvhejrer samlet ved Maribosøerne. De er set i de lavvandede laguneområder i Søholtbugten, mellem halvøen Dornæs og Søholt.
Læs mere her

17-11-2010

Den lille skallesluger er en af naturparkens regelmæssige vintergæster og kan nu opleves i alle søerne, nogle steder i meget stort antal. For tiden ligger der ca. 500 i østenden af Hejrede Sø.
Læs mere her

01-11-2010

Oktober og november måned bringer altid mange trækkende gæs til Maribosøerne. I år har specielt bramgæssene rastet på Lolland i større tal og tidsmæssigt længere end normalt.
Læs mere her

01-09-2010

Vandrefestival 2010. Lørdag d. 11. september. Den 300 år gamle barokhave på Søholt er netop blevet færdigrenoveret og genåbnet i 2010. På turen fortælles om havens og Søholts historie.
Læs mere her

25-08-2010

Hvert sjette år bliver fiskebestanden i Maribo søerne undersøgt. Det er miljøcenter Nyk. F der står for undersøgelsen. I år har biologerne og deres hjælpere haft lejr ved Naturskolen i tre dage.
Læs mere her

01-08-2010

Det gamle havørnepar ved Hejrede Sø har igen i år haft ynglesucces, idet det er blevet til 2 flyvefærdige unger i 2010. Ørnene har nu fast opfostret unger siden 1997 og med årets yngel er der nu produceret 25 unger i alt i Naturparken.
Læs mere her

15-07-2010

Den nyrenoverede Barokhave på Søholt blev indviet d. 13. juni 2010 under festlige former. Haven, der omfatter et areal på ca. 3 ha., er nu åben for publikum. Læs mere her og se billeder fra haven.
Læs mere her

01-07-2010

Mange af skovnes egetræer er stærkt afløvede i år. Omkring Skelsnæspavillonen er det meget tydeligt, og ses af mange, da både de almindelige stilkege og rødegene er afløvede. Fænomenet skyldes lille frostmåler og egevikler.
Læs mere her

31-05-2010

Kom og vær´ med til åbningen af Barokhaven på Søholt den 13. juni klokken 13.00. Over 4.000 nye træer og hæk-planter slår nu rødderne sammen med Danmarks ældste avnbøge, og vil kunne spejle sig i de nyetablerede spejldamme og fontænen i havens centrum.
Læs mere her

10-05-2010

Grønne ture 2010. Folderen med guidede offentlige ture i Lolland Kommune er udkommet og kan bl.a. hentes gratis på Turistbureauerne i Maribo og Nakskov.
Læs mere her

02-05-2010

Lørdag den 8. maj inviterer Naturpark Maribosøerne til International Naturparkdag. Der bliver arrangeret en tur til det ellers lukkede område Dornæs og Romsø i Maribo Søndersø, hvor deltagerne vil have gode muligheder for at se blandt andet havørne.
Læs mere her

18-04-2010

Oplev Kidnakkens vilde natteliv under Forskningens Døgn i Lolland Kommune 2010. Tag med på en spændende og anderledes aftentur med de to naturvejledere.
Læs mere her

06-04-2010

En del af den lokale rørdrum bestand er heldigvis kommet helskindet gennem den hårde vinter med sne, kulde og tilfrosne søer. De første hanner kan nu høres hævde yngleterritorie (pauke).
Læs mere her

22-03-2010

Natten mellem d. 20. og 21. marts brød isen endelig op på alle Maribosøerne og samtidig indfandt de vandfugle sig, som hidtil har ligget i venteposition til havs. Ligeledes er de første trækfugle nu begyndt at ankomme.
Læs mere her

15-03-2010

En vandring med naturoplevelser, byhistorie og en god frokost med det hele. Det er hvad Maribo tilbyder sine gæster de næste 10 søndage frem til Pinsedag.
Læs mere her

26-02-2010

Turen til Hyllekrog Søndag d. 28. februar kl. 10:00 - ca. 14:00 er aflyst p.g.a. sneforholdene! Der kan ikke køres i bil til Store Brunddrag.
Læs mere her

09-02-2010

Denne vinters usædvanligt lange frostperiode har skabt et permanent snehvidt landskab omkring Maribosøerne. Meget besværligt for færdsel og trafik, men til tider også fantastisk smukt.
Læs mere her

08-12-2009

Så er der vandstær i Hunse Å. Den dykkende spurvefugl gæster igen Naturpark Maribosøerne. Et af de bedste steder at se fuglen, er hvor vandre- og cykelstien krydser Hunse Å ved afstrømningsanlægget (stigbordet) fra Nørresø.
Læs mere her

27-10-2009

Den godt tre hundrede år gamle barokhave ved Søholt gennemgår nu en gennemgribende renovering takket være en donation fra Realdania Fonden.
Læs mere her

22-10-2009

Som sidste etape på Sjællandsleden går Sille Roulund fra TV2 Øst sammen med naturvejleder Uffe Nielsen de 15 km fra Campingpladsen i Maribo, syd om Maribo Søndersø, til Hejrede Friluftsgaard.
Læs mere her

26-08-2009

Et år for engensian. Bøndersvig Eng nord for Søndersø er en af de fineste botaniske lokaliteter ved Maribosøerne. Her findes foruden mange orkideer også to små urter af ensianfamilien.
Læs mere her

03-08-2009

En af Danmarks sjældneste vandplanter findes talrigt i Røgbølle Sø. Det drejer sig om stor najade. Den vokser på søbunden, normalt udenfor synsvidde, men ved blæsevejr skyller stumper af planten i land.
Læs mere her

30-06-2009

Havørneparret har fået en unge i år. Siden 1997 er der er der nu opfostret 23 ørneunger i Bøgeskov ved Hejrede Sø. På Lolland er der i år øvrige fem reder samt én på Falster.
Læs mere her

12-06-2009

Vandrefestival i Naturpark Maribosøerne. Nørresø rundt med besøg på borganlægget i Lysemose og virtuel tur med bl.a. indlagt skattejagt, opsamlinger af virtuelle guldmønter og diverse spil og lege.
Læs mere her

15-05-2009

Rødlig perlemorsommerfugl og sortplettet bredpande. Nu flyver nogle af danmarks sjældneste sommerfugle i skovene ved Maribosøerne.
Læs mere her

20-04-2009

Så er alle vore svalearter ankommet fra vinterkvarteret. De første der ankommer er landsvalerne der nu er her i stort tal, men både bysvaler og digesvaler kan ses over søerne.
Læs mere her

23-03-2009

Hvid lappedykker i Søndersø. Albinisme blandt fugle forekommer af og til, men blandt søens vandfugle er det et meget sjældent fænomen.
Læs mere her

05-03-2009

Foråret er kommet med en sølvhejre til Maribosøerne eller er det omvendt? I efteråret så vi den flotte hvide hejre ved sydenden af Hejrede Sø og nu står den her igen, denne gang ved Søholt.
Læs mere her

15-01-2009

Der kan for tiden ses en stor tornskade ved Maribosøerne, især ved Røgbølle Sø. Den overvintrer ved søerne med års mellemrum, men ses næsten altid i træktiden, marts - april og igen september - oktober med nogle få individer.
Læs mere her

24-11-2008

Der er nu gode muligheder for at se isfugl i søerne. I den senere tid er der konstateret isfugl både i Hejrede Sø, ved Naturskolen og i Nørresø
Læs mere her

10-11-2008

Både stor og lille skallesluger kan nu ses i søerne. Skalleslugere er fiskespisende andefugle. Navnet leder tanken hen på skallen, som er en ferskvandsfisk.
Læs mere her

19-09-2008

En rastende sølvhejre er set i Hejrede Sø. I de seneste år er forekomsten af de hvide hejrer, sølvhejre og silkehejre, blevet hyppigere i Danmark.
Læs mere her

27-08-2008

Satellitmærket fiskeørn raster ved Maribosøerne. Under en udflugt med turbåden Anemonen blev der bl.a. set to fiskeørne. På den ene kunne man tydeligt se en lille antenne rage ud af ryggens fjerdragt.
Læs mere her

31-07-2008

En hvidøjet and kan i øjeblikket iagttages i Hejrede Sø. Den hvidøjede and er hjemmehørende som ynglefugl i Sydøsteuropa og er en meget stor sjældenhed i Danmark, hvor den næppe ses hvert år.
Læs mere her

10-07-2008

Så sidder der igen to flyvefærdige unger i havørnereden i Bøgeskov ved Hejrede Sø. Det er unge nr. 22 der er opfostret ved Maribosøerne siden starten i 1995
Læs mere her

15-05-2008

Traditionelt er april og maj månederne med de sjældne trækgæster ved Maribosøerne. Den helt store sjældenhed indtil nu har været et besøg af seks hvidskæggede terner først i maj måned.
Læs mere her

08-04-2008

Så ses de første landsvaler over Hejrede Sø. Af vore tre svalearter er det landsvalen der er den tidligste. Senere følger så digesvalen og til sidst bysvalen.
Læs mere her

10-03-2008

Pebertræet er en sjælden busk som vokser på rig muldbund forskellige steder i Naturparken. Netop nu står den blomstrende med sine velduftende og rødviolette blomster.
Læs mere her

18-02-2008

Den blå anemone som er et af de første forårstegn, står nu i blomst flere steder i skovene og fra rørskoven høres allerede rørdrummens dybe pauken.
Læs mere her

11-02-2008

Rekordstort antal havørne i Naturparken. I weekenden 9.-10. februar blev landets vinterbestand af ørne optalt. Med 19 forskellige havørne, foruden det gamle ynglepar, blev der sat en foreløbig rekord i antal havørne på én lokalitet.
Læs mere her

15-01-2008

Usædvanligt mange trækfugle som burde være længere sydpå nu, vælger at overvintre i landet og mange af dem, kan ses ved Maribosøerne.
Læs mere her

05-11-2007

Her i november er de første vandstære dukket op ved stigbordet mellem Nørresø og Hunsåen, hvor der er fine muligheder for at opleve de sjældne trækgæster på tæt hold.
Læs mere her

28-10-2007

En ny art fluesvamp er for første gang sikkert dokumenteret i Danmark efter fund i Favrsted Skov.
Læs mere her

10-09-2007

Efterårets store svampeflor er efterhånden ved at indfinde sig i naturen, og det fugtige sommervejr har gjort, at der allerede længe har været mange svampe fremme.
Læs mere her

03-08-2007

"Verdenstræet" og "Frø på spring" er to af de kunstværker i projekt LandArt Lolland-Falster, som i 2007 kan opleves i Naturpark Maribosøerne.
Læs mere her

09-07-2007

Det er næsten helt regelmæssigt, at der ses fiskeørn ved Maribosøerne om sommeren. Nu mangler vi blot, at den også vil slå sig ned som ynglefugl. Foto: Fiskeørn over Hejrede Sø, Mogens Hansen juli 2007
Læs mere her

04-06-2007

Langs vejene i skovene omkring Maribosøerne kan man være heldig at se den sortplettede bredpande flyve. Det er en af Danmarks mest sjældne sommerfugle.
Læs mere her

27-05-2007

Ro, fordybelse i naturen og det kunstneriske udtryk – det er hovedingredienserne i et nyt spændende kursus med kunstner og yogainstruktør Suzanne Friis Ratner 2.-3. juni arrangeret på Hejrede Friluftsgård i Naturpark Maribosøerne.
Læs mere her

15-05-2007

Hvidvingede terner over Maribosøerne. En flok på 16 er set fouragere over Søndersø. Den i Danmark sjældne hvidvingede terne hører sammen med sortternen til de såkaldte moseterner, der yngler ved ferskvandssøer.
Læs mere her

07-05-2007

Netop nu trækker et meget stort antal bramgæs mod ynglepladserne på Svalbard og øerne i Barentshavet og Hvidehavet. Tusindvis af bramgæs er således observeret trækkende over Maribosøerne de seneste dage.
Læs mere her

18-04-2007

De første gæslinger kan ses spankulere omkring på engene sammen med deres grågåseforældre. Samtidig kan årets første svaler nu også ses flyvende over søerne.
Læs mere her

16-04-2007

Søndag d. 15. april blev der samlet affald i Naturpark Maribosøerne i den vestlige del af Søndersø og ved Nørresø.
Læs mere her

28-03-2007

Se op - Tranetræk over Maribosøerne! Søndag d. 25.03 blev der minimum set 677 trækkende traner over søerne. De kommende dage er der flere i vente, hvis østenvinden varer ved.
Læs mere her

08-03-2007

Rørdrummens dybe pauken kan nu høres rundt om Maribosøerne og skrubtudserne og springfrøerne er kommet frem - foråret er godt på vej!
Læs mere her

20-02-2007

Besøg Hejrede Sø søndag d. 25. februar på "Ørnens Dag" mellem kl. 10-14 hvor lokale fuglekyndige vil være tilstede for at fortælle om de mange ørne ved Maribosøerne.
Læs mere her

24-01-2007

En ny guide for Naturpark Maribosøerne er udkommet. Guiden fortæller bredt om kultur- og naturhistorien ved Maribosøerne.
Læs mere her

05-01-2007

Nogle af af de trækfugle som nu burde være langt væk fra de danske lokaliteter, kan stadig opleves ved Maribosøerne p.g.a. den indtil nu meget milde vinter.
Læs mere her

26-12-2006

Travetur for dem der holder fri mellem jul og nytår. Vi ser på bronzealderhøje og tilflugtsborg ved Hejrede Sø og måske er vi også heldige at se havørne.
Læs mere her

26-11-2006

Stor skrigeørn set ved Søholt. En af de helt sjældne ørne i Danmark kan i øjeblikket ses ved Maribosøerne.
Læs mere her

13-11-2006

Masser af rastende gæs ved søerne. Foruden de så velkendte grågæs, er der gæster, både fra Svalbard og fra den russiske tundra.
Læs mere her

04-11-2006

De to nye fugletårne ved Hejmosegaard og Kidnakken indviet og overdraget til Guldborgsund og Lolland Kommuner.
Læs mere her

27-10-2006

Bestyrelsen for naturvejlederordningen ved Naturpark Maribosøerne, har fornøjelsen af at indbyde til en officiel indvielse af de to friluftsanlæg ved Maribosøerne, henholdsvis fugletårnet ved Hejmosegaard på østsiden af Hejrede Sø og fugleskjulet i Kidnakken ved Maribo.
Læs mere her

20-10-2006

Lolland-Falsters Stiftsmuseum er for tiden i gang med en række udgravninger på Borgø og der er allerede fremkommet ny viden om borgbanken.
Læs mere her

01-10-2006

Realdania Fonden har i september 2006 bevilget midler til renovering af haveanlægget ved Søholt, især med fokus på barokhaven fra 1690’erne.
Læs mere her

25-09-2006

I løbet af den sidste uge er de første blisgæs ankommet til Maribosøerne. De kan bl.a. ses raste ved Søholtbugten sammen med flere hundrede grågæs.
Læs mere her

20-09-2006

Dette efterår er der helt usædvanligt mange svampe fremme i naturen. Benyt lejligheden til at tage med på svampetur i Søholtskovene søndag d. 24. september.
Læs mere her

16-09-2006

Et par amerikanske skarveænder har formastet sig til at yngle i Maribosøerne og skal nu bekæmpes, fordi de bl.a. udgør en trussel mod den europæiske hvidhovede and.
Læs mere her

14-09-2006

Naturpark Maribosøernes hjemmeside er online igen. Dele af siden er dog stadig under redigering samtidig med at layoutet bliver opgraderet i den kommende tid.
Læs mere her