Hjem Friluftsguiden Om Naturparken Natur Besøg Naturparken Guidede ture Kultur Links English
flash

Ynglende isfugl ved Maribosøerne


I Storstrøms Amts rapport "Rødlistede fugle 2001. Status og forvaltning" kan man læse, at der ikke kendes til nogen yngleforekomst af isfugl i amtet i perioden 1990-2001. Det fremgår dog, at der i en årrække i 80-erne ynglede et par i tørvegravene i Holmegårds Mose. Rødlisten betegner isfuglen som forsvundet (Ex = extinct = uddød) fra Storstrøms amt.
Hvad angår den sydlige del af amtet, er det tilsyneladende ikke muligt i den ornitologiske litteratur at finde noget veldokumenteret ynglebevis omtalt hverken fra Lolland eller Falster, selvom der foreligger nogle sandsynlige yngleforekomster, men herom senere.

Foto: Mogens Hansen

Foto: Mogens Hansen


Ynglefundet er gjort i en af åerne ved Røgbølle Sø, parret anlagde to kuld. Meget tyder på, at der desuden har ynglet endnu ét par ved Hejrede Sø. De gamle fugle fra dette par blev imidlertid begge dræbt samtidig ved kollision med en vinduesrude i et hus tæt ved søen.
Yngleparret ved Røgbølle Sø blev opdaget af Hans Erik Jørgensen, som efter nogle besøg på lokaliteten havde hørt fuglene og bemærket, at mulighederne for et yngleforsøg så lovende ud. Jeg har også selv besøgt stedet flere gange i ynglesæsonen og fulgt isfuglene, men det helt store dokumentations- og feltarbejde er gjort af Freddy Jacobsen fra Maribo, som i ynglesæsonen i 2003 fulgte parret meget intenst. I perioden 16.05 til 04.08 er det blevet til 31 besøg.

Hos isfugle skiftes han og hun til at ruge. Rugetiden er ca. 20 dage og ungefodringstiden er ca. 22 dage. De gamle fugle er yderst agtpågivende og meget sky, derfor er det meget vanskeligt at følge endsige at opdage et ynglende par. Det der som oftest afslører et par, er kaldet eller advarsels-skriget fra en flyvende fugl.
Ved Røgbølle Sø var redehullet anbragt i en åbrink, hvor der foruden isfuglenes redehul var adskillige huller fra sandsynligvis rotter. Forekomsten af rotter kunne vække bekymring for ynglesuccesen, men de har altså ikke forhindret isfuglene i at yngle og det endda med to kuld. Under feltarbejdet blev der taget hensyn til fuglenes skyhed ved ophold på et sted, hvor det generede mindst muligt. Når den ønskede status for fuglene var konstateret blev stedet straks forladt. Derfor er redehullets helt nøjagtige placering heller ikke blevet fastslået, da der var flere muligheder indenfor et ganske lille areal.
I rugeperioden ved "vagtskifte" udstøder den ankomne fugl et højt kald i flugten og sætter sig på en gren eller pæl. Kort efter flyver den rugende fugl ud og flyver straks væk. Hvis observatøren er blevet opdaget, udstødes der omgående også et advarselskald som bevirker, at der ikke sker vagtskifte før der meldes "klar bane".
Det lykkedes for Freddy Jacobsen at overvære vagtskifte tre gange uden at blive opdaget. Jeg selv blev opdaget én gang ved vagtskifte og forlod straks stedet.
I ungeperioden er det karakteristisk, at fuglen ankommer helt lydløst med en fisk i næbbet og sætter sig på en gren eller som i det konkrete tilfælde oftest på et afbrækket grenstykke midt i åen udfor redehullet. Den flyver dog først ind i redehullet med fisken, når den er sikker på, at der er klar bane. Hvis den opdages flyver den lidt ud af åen igen og vender først tilbage efter nogle minutter.
I tre tilfælde oplevede Freddy Jacobsen at fuglen kom ud af redehullet og bemærkede, at den da i flugten dykkede hurtigt ned i åens vand for at vaske sølet fra ungernes ekskrementer af sig. I starten af ungeperioden bringes små fisk, men størrelsen vokser løbende og i den sidste uge inden udflyvning, er der tale om fisk op til 10 cm . De mindste fisk transporteres på tværs i næbbet, mens de helt store er anbragt i forlængelse af næbbet, hvilket kan give et helt grotesk billede af den lille fugl, når den sidder på en gren.

Det er under gunstige lysforhold lykkedes Freddy Jacobsen at kønsbestemme fuglene et par gange, mens de har siddet med fisk på "ventegrenen" (han med helt sort næb, hun med rød basis på undernæb).
I den sidste uge af fodringen inden udflyvning, var der ikke mere end ca. 15 min. mellem der ankom en fugl til fodring. Udfra iagttagelser af "ankomst til vagtskifte (med lyd)", "ankomst med fisk (tavs)" eller "slet ingen ankomst" har Freddy Jacobsen kunnet angive følgende datoer for de to kuld:

Skema over yngleforløb
Isfugl, Røgbølle Sø 2003  1. kuld  2. kuld
Rugning  ca. 02.05 - 21.05  ca. 22.06 - 11.07
Fodring  ca. 22.05 - 13.06  ca. 12.07 - 03.08


I perioden mellem de to kuld observerede Freddy Jacobsen d. 19.06, at parret kom flyvende i vild flugt fra skoven og vinkelret på åen, hvorefter de de under høje skrig fløj ud af åen for kort efter at vende tilbage til redestedet. Uden tvivl har der været tale om en parringsflugt.
Det skal siges at ungerne ikke er set flyve ud af redehullet, hvilket også ville have været usædvanligt heldigt. Ungerne opholder sig nemlig ikke efter-følgende ved redestedet, da der ikke her er fourageringsmuligheder, men spreder sig ud over de nærliggende søområder.

Det viser sig nu, at nogle brikker falder på plads, også hvad angår iagttagel-ser fra 2002. Der har sandsynligvis også været et ynglepar på denne lokalitet i 2002, da flere forskellige observatører så isfugl på denne lokalitet i sommer-perioden. Bl.a. 28.05.02 sås gamle fugle flyve med føde (Finn Jensen, pers. medd.).
Desuden er et par set ved Hejrede Sø både i 2002 og 2003. En enkelt fugl er set mange gange, men parret er også iagttaget siddende sammen, ivrigt skrigende, ved et par lejligheder.
Desværre blev parret ved Hejrede Sø i 2003 dræbt d. 20. eller 21. juni, da de blev fundet døde d. 21.06 på terrassen nedenfor et stort panoramavindue i et hus der ligger tæt på søen. Begge fugle var lidt blodige ved næbroden. Jeg blev kontaktet indirekte af beboerne og besøgte dem d. 23.06, hvor jeg kunne konstatere at den ene døde fugl var en gammel han, idet de havde gemt den i deres fryser. Den anden fugl (hunnen, efter min formodning) kunne vi trods eftersøgning ikke finde i vejrabatten, hvor den desværre var smidt ud.
Det er min teori, at dette par efter yngleafslutning med deres første kuld, har været i vild parrings- og territorieflugt, hvor de flyver med utrolig høj fart og tæt efter hinanden, og er ramt direkte ind i ruden, der har spejlet landskabet, hvorved de begge har brækket nakken. Hvis vi ser på datoerne for kuldene fra røgbølleparret, passer det tidsmæssigt godt med pausen mellem de to ynglekuld.
Det er altså konklusionen, at der helt sikkert har ynglet et par, med to kuld, ved Røgbølle Sø i 2003, men at der sandsynligvis har ynglet to par, et ved Røgbølle Sø og et ved Hejrede Sø, både i 2002 og 2003.

Jeg har fra ca. midt i halvfjerdserne til i dag samlet oplysninger om fuglelivet på Lolland og Falster bl.a. igennem rapportgruppen i DOF. Der har ikke været rapporteret om nogen yngleforekomster af isfugl. Dog har jeg en oplysning fra først i 80-erne fra Sundby ved Nyk. F, hvor et par isfugle holdt til ved en sø hvor de angiveligt skulle have gravet redehul i brinken, indtil en af fuglene fløj mod en rude og blev dræbt (!). Den dræbte isfugl blev udstoppet (Anders Termann Olsen, pers. medd.). Dette med at isfugle flyver mod ruder og bliver dræbt er åbenbart et ikke helt ukendt fænomen. De er meget sårbare overfor, at landskabet spejles i vinduesruder, når de kommer flyvende i høj fart, med påfølgende kollision. Jeg har således kendskab til tre yderligere dødelige kollisioner i løbet af 90-erne, en fra Slemminge Nordøst for Hejrede Sø, en fra Døllefjelde på Østlolland og en fra Nysted. Jeg har desuden af Peter Larsen, Lilleø fået oplyst at der om sommeren ved Røgbølle Sø, hvor han boede som barn, er blevet set isfugl. Fra atlasprojektet "Fuglenes Danmark" angives isfugl som mulig ynglende fra Borremoseområdet i Hannenov Skov på Falster.

Jeg har ikke kunnet finde yderligere dokumenterede yngleforekomster fra Lolland og Falster, men dog nogle yderligere forekomster, som tyder på yngel, beskrevet af Lindhard Hansen (Hansen 1962). Han angiver et par i Maltrupskov 1920 (ved Sakskøbing Fjord), hvor han dog ikke fandt reden, efter hans eget udsagn fordi han var for uerfaren. Han formoder, at der kan have ynglet et par i Knuthenborg Park i 1926 (Graae 1929). Desuden omtaler han en sommeriagttagelse af Skovløber Vinther og flere andre skovarbejdere, hvor der sås isfugle i sommeren 1947 ved Kragvigåen (åen mellem Maltrup-skov og Krårupskov, der løber ud i Kragevig i Sakskøbing Fjord). Det er alle iagttagelser fra samme geografiske område mellem Bandholm og Sakskøbing Fjord. Desuden nævner han nogle meget tidlige sensommeriagttagelser fra samme område: 21.07 1949, 01.08 1953 og 13.08 1959 der alle kunne tyde på enkelte ynglepar.

Isfuglen har heller ikke i nærmere historisk tid været nogen talrig ynglefugl i Danmark, for slet ikke at tale om på Lolland-Falster. Bernt Löppenthin nævner (1965), at ingen danske ægsamlere i tiden før 1900 havde æg fra danske ynglefugle, selvom der lå en række sandsynlige ynglefund fra denne tid. Rent faktisk er det første videnskabeligt dokumenteret ynglefund fra 1910 på Brahetrolleborg (I. Lehn Schiøler, 1910), siden er talrige ynglefund gjort især i Jylland, men også på Fyn, derimod skriver Löppenthin, at det er yderst sparsomt med fund fra Sjælland. Han nævner et sandsynligt ynglepar ved ved Furesøen 1914 og nogle sandsynlige yngleforekomster fra Køge- og Ringsted-egnen i 1945, men angiver at der ikke foreligger dokumentation herfor, lige-som han også betegner nogle angivelser fra Lolland, af Graae og Lindhard Hansen, som udokumenterede. I 1965 konkluderer Löppenthin, at isfuglen næppe er fast ynglefugl andre steder end i Midtjylland, specielt langs Guden-åens løb og han angiver den samlede bestand til næppe over 50 par måske kun 30.

Finn Salomonsen er lidt mere præcis i 1963 og knap så kritisk overfor nogle af kilderne. Han skriver, at den muligvis ynglede på Djursland 1835, ellers en fåtallig men regelmæssig vintergæst, tiltagende i 1870-erne, ynglede i Midt-jylland fra 1870-erne, i Nordsjælland ca. 1905-14, på Sydfyn 1910-15 og ved mariager Fjord 1921, tiltog stærkt fra 1930-erne og ynglede i området om-kring Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Lunderskov og Hadsund, på Fyn og rimeligvis på Midtsjælland og på Lolland (min understregning), har ynglet på Bornholm 1940.

Ved atlasundersøgelsen i 1971-74 (Dybbro 76) bliver ynglebestanden anslået til ca. 200 par, heraf er ingen af de 166 yngleangivelser ( både sikre og mulige) fra Lolland eller Falster.
I 1978 angiver Tommy Dybbro i "Oversigt over Danmarks Fugle" i øvrigt isfuglen som fåtallig, ret lokalt forekommende ynglestandfugl og yngle-strejffugl. Hovedudbredelsen er Øst- og Midtjylland, derudover meget spredt i Vest- og Nordjylland (til Himmerland) samt Sønderjylland (ganske få par), men i de seneste år regelmæssig ynglefugl på Fyn og Sjælland samt måske Bornholm.

I oversigten Danmarks Fugle angiver Klaus Malling Olsen (1992) yngle-bestanden til 50-100 par efter at have været nede på 30-50 par midt i 80-erne efter en række isvintre, som arten er meget følsom overfor. Olsen angiver at den yngler uregelmæssigt på øerne og er hyppigst i Østjylland.

I atlasundersøgelsen 1993-96 (Grell 1998) er der i forhold til 70-erne sket en markant udvidelse af yngleområdet især mod nord og nordvest i Jylland. Også på Fyn er den ekspanderet. På Sjælland var der 3 sikre fund mod 4 i sidste atlasperiode. Den er ikke fundet ynglende på lolland-Falster, Møn og Born-holm eller på mindre øer. Grell vurderer ynglebestanden til 300 par. Det skal bemærkes, at der i denne atlasundersøgelse angives et muligt ynglepar fra Borremoseområdet på Falster uden nærmere kommentarer.

Det formodes, at en del af den danske ynglebestand er standfugle, mens andre trækker med borttræk i september-oktober og returtræk i marts-april. Formodentlig sker der også en "kuldeflugt" i strenge vintre, når søer og åer fryser til. Den er en fåtallig vintergæst med tilskud fra Sydsverige og Mellemeuropa (Grell 98, Olsen 92).

På denne baggrund er det også interessant at registrere vinterforekomsten, da der jo foruden trækgæster kan være tale om ynglestandfugle. Nogle af de kendte vinterrastepladser med iagttagelser udenfor de deciderede træk-måneder, har på Lolland været Maribosøerne (Nørresø, Søndersø, Hejrede Sø og Røgbølle Sø), Nakskov Indrefjord, Sakskøbing Fjord og Keldervig på Nordlolland. På Falster har det været Tingsted Å og Guldborgdsund v. nyk. F, Korselitse Østerskov og Noret ved Grønsund.

Som Lindhard Hansen omtaler er tidlige iagttagelser af isfugle i juli og august måske udtryk for nogle få lokale ynglepar. Derfor er en iagttagelse fra Helgenæs Teglværksgrave ved Nakskov af én isfugl d. 31.08 1999 (Michael Thelander, pers. medd.) interessant, men helt bemærkelsesværdigt er to iagttagelser af tre fugle fra Tingsted Å ved Sdr. Kohave i Nyk. F, d. 13.08 og igen d. 25.09 1994 (Leif Clausen, pers. medd.).

Det er altså nu påvist at isfuglen yngler på Lolland, og som det er fremgået af ovenstående, kan det bestemt ikke udelukkes, at den har ynglet (eller forsøgt at yngle) visse andre år, både ved Maribosøerne og andre steder på både Lolland og Falster.

Da forekomsten ved Maribosøerne nok er begunstiget af den, i de senere år, generelt bedre vandkvalitet i søerne, kan vi håbe på, at den smukke isfugl i fremtiden vil blive en fast ynglefugl ved søerne.

Maribo d. 19.11.03 Uffe Nielsen.

Referencer:
Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse. DOF
Dybbro, Tommy 1978: Oversigt over Danmarks Fugle. DOF
Graae G.A. 1929: Ornitologiske iagttagelser fra Knuthenborg Park. Danske Fugle 2.
Grell, Michael B. 1998: Fuglenes Danmark, Gad.
Hansen, Lindhard 1962: DOFT 56 særtryk, Fugle på lolland-Falster.
Löppenthin, Bernt 1965: Danske Ynglefugle i fortid og nutid. Odense Universitetsforlag.
Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle -en oversigt. DOF
Schiøler I.L. 1910: Isfuglen ynglende ved Brahetrolleborg. DOFT 4, 131-133.
Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle. Munksgaard.