Stævningsskove
Ellesump fra Lysemose ved Nørresø. træerne har ikke været stævnet i mange år. 
Elleskov fra Kidnakken. Parceller stævnet på to forskellige tidspunkter. Foto: Uffe Nielsen, 2003
Stævning er en form for styning (hamling) nær jordoverfladen, så de nye skud skyder fra det nederste af stammen. Det er en af de ældste former for regulær skovdrift, og var altdominerende i middelalderen og langt op i tiden. Skovene inddeltes i parceller som blev stævnet i en rotation, hvor genvæksten på hver parcel blev stævnet måske hvert 5., 10. eller 20. år, afhængigt af hvilke dimensioner og mængder brænde og gavntræ, der var brug for.
I England har man flere skove som stadig drives på denne måde; mest for at bevare de specielle biologiske og kulturhistoriske forhold, med en skov der altid rummer hele serien af parceller med forskellige lys- og klimaforhold samt grenstørrelser. Det giver en kombination af høj variation og høj stabilitet på det samlede areal. Og dermed en høj, og særegen form for biologisk mangfoldighed. - Og et skovbillede som er meget anderledes end de nutidige, men meget oplysende om vore skove i fortiden. I dag, hvor hverken energi-forsyning eller forbrugsgoder fremstilles af grene og småstammer, er der ingen videre efterspørgsel på de dimensioner, stævningsskoven typisk pro-ducerer, så umiddelbart er der ikke meget økonomisk rationale i stæv-ningsdriften. Dog anvendes en del rødel til røgning af fisk og kød, og da ellene mest vokser på sumpede jorder hvor nutidens vigtige træarter og produktionsmåder alligevel klarer sig ringe, er netop ellestævningen fortsat helt op i nutiden.
Fordelene ved stævningsdriften var at genetablering var gratis, og at man var sikret en stabil, jævn høst af ved hvert år. Og dertil kommer altså, i et natur-bevaringsperspektiv, en høj biologisk mangfoldighed. Problemet med stæv-ning var, og er, at dyr kan æde genvæksten medmindre man stævner over deres bidehøjde - og da bliver arbejdet noget mere besværligt. Men mange steder (bl.a. stadig synligt i stor stil i Epping Forest ved London) har man dog i stor stil stævnet i 2 - 3 meters højde.
